Gianotti-Crostis syndrom [dermatitis papulosa infantum]

Artiklen er opdateret, og nedenstående afsnit er ikke skrevet af samme læge.

Gianotti-Crosti syndrom, også kendt som papuløs akrodermatitis hos børn, er en selvbegrænsende hudlidelse, der primært rammer børn i alderen 6 måneder til 12 år.

Tilstanden er karakteriseret ved et symmetrisk udslæt bestående af små, flade eller let hævede rødlige til brunlige papler, der typisk optræder på kinder, balder og strækkesiderne af arme og ben.

Udslættet varer typisk mellem 2 og 8 uger og forsvinder derefter spontant uden at efterlade ar.

Årsager:
Gianotti-Crosti syndrom opstår som en hudreaktion på en systemisk virusinfektion. Flere vira er blevet associeret med syndromet, herunder:
Epstein-Barr-virus (EBV): En almindelig årsag til infektiøs mononukleose.

Hepatitis B-virus: Oprindeligt beskrevet som en årsag til syndromet, men forekomsten er faldet i områder med udbredt vaccination.
Cytomegalovirus (CMV): En udbredt virus, der ofte forårsager milde symptomer hos børn.

Enterovirus: Herunder coxsackievirus, som kan føre til forskellige sygdomme hos børn.
Respiratorisk syncytialvirus (RSV): En almindelig årsag til luftvejsinfektioner hos børn.

Derudover er der rapporteret tilfælde, hvor Gianotti-Crosti syndrom er opstået efter vaccinationer med levende svækkede vira, såsom mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-vaccinen (MFR).

Symptomer:
De karakteristiske symptomer på Gianotti-Crosti syndrom inkluderer:

Udslæt: En pludselig opståen af monomorfe, flade eller let hævede papler, 1-10 mm i diameter, der er symmetrisk fordelt på kinder, balder og strækkesiderne af arme og ben. Udslættet er sjældent kløende.

Lymfeknudesvulst: Hævede lymfeknuder, især i armhuler og lyske, kan forekomme og kan vare i flere måneder.
Almene symptomer: Nogle børn kan opleve mild feber og generel utilpashed.

I tilfælde forårsaget af hepatitis B kan der også ses forstørret lever, dog sjældent med gulsot.

Diagnose:
Diagnosen stilles primært på baggrund af det kliniske billede og udslættets karakteristiske fordeling.

Blodprøver kan udføres for at identificere den underliggende virusinfektion, herunder:

Blodtælling: For at vurdere eventuelle abnormiteter.
Leverfunktionstest: Især relevant ved mistanke om hepatitis.

Virusserologi eller PCR: For at påvise specifikke virusinfektioner.
Hudbiopsi er sjældent nødvendig, medmindre diagnosen er usikker.

Behandling:

Der er ingen specifik behandling for Gianotti-Crosti syndrom, da tilstanden er selvbegrænsende.

Symptomatisk behandling kan omfatte:

Kløelindring: Anvendelse af milde topikale steroider eller fugtighedscremer kan hjælpe ved kløe.

Vi anbefaler nedenstående fugt serie (tryk på foto)

Antihistaminer: Kan overvejes ved betydelig kløe.

Det er vigtigt at berolige forældre med, at udslættet vil forsvinde af sig selv uden at efterlade permanente mærker.

Prognose:
Prognosen for Gianotti-Crosti syndrom er fremragende.

Udslættet forsvinder typisk inden for 2 til 8 uger uden komplikationer. Tilbagefald er sjældne, men kan forekomme.

Ved hepatitis B-infektion kan leverfunktionen tage mellem 6 måneder og 4 år om at normalisere sig, og i sjældne tilfælde kan der opstå kronisk hepatitis.
Forebyggelse:

Da Gianotti-Crosti syndrom ofte er forbundet med virusinfektioner, er generelle forebyggende foranstaltninger som god håndhygiejne og opdaterede vaccinationer vigtige.

Selvom syndromet kan opstå efter visse vaccinationer, er fordelene ved vaccination langt større end risikoen for at udvikle syndromet.

For yderligere information og rådgivning anbefales det at konsultere en børnelæge eller hudlæge.